Frygten for at fejle - Frygten for succes!

I mange af livets henseender, holder frygt os tilbage fra at kunne udleve vores fulde potentiale og give os et meningsfyldt liv. Måske er vi ikke engang bevidste om, at det er det, der er sket for os, og vi oplever, at vi har et udemærket trygt og tilfredsstilende liv, men der mangler noget. Der er en længsel efter noget, som giver mening, noget, hvor hverdagen ikke blot er en trædemølle, uanset hvor tryg denne trædemølle føles. For det bliver lidt for meget leverpostej, og hvem vil ikke gerne have lidt laks og kaviar?

Frygt er en følelse og en meget nødvendig vejviser for os, når vi er i fare. Men i dag er det på lidt andre måder end i urtiden, hvor vi skulle kæmpe mod eller flygte fra de vilde dyr på savannen. Man kan sige, at vi i dag ikke er ligeså udsatte for fysisk fare som dengang, snarere handler det nu om vores sociale overlevelse i familien, på arbejdspladsen, blandt venner og i samfundet.

Frygt respons

Der findes 3 svar på vores følelse af frygt. Kæmp, flygt og frys. Vi kæmper, når vi kan udregne at chancen for at vinde kampen er større end risikoen for at tabe den, og at det har en gevinst. Hvis risikoen for at tabe en kamp er stor eller der ikke følger en gevinst med, vælger vi at flygte, men er muligheden for at flygte der ikke, må vi kæmpe. Den sidste reaktion er at fryse i øjeblikket. Vi kender det fra pandaer, der under et jordskælv ikke røre sig ud af stedet, men blot sidder stivnede i træet. Dyrepasserne må kravle op og hente en stor bjørn ned fra et træ for at redde den. Denne reaktion gør dig handlingslammet. Lammet af din frygt for den fare du er sat i. Du kan ikke tænke rationelt og handle og heller ikke reagere på autopilot.

Vi kender også til musen, der spiller død, indtil katten uinteresseret kigger den anden vej, så piler den afsted for at undslippe. For musen er det en smart mekanisme, et indbygget instinkt, men det ville sjældent være hensigtsmæssigt for et menneske i en faresituation. Der har været eksempler fra terrorhandlinger, hvor nogle har spillet døde og på denne måde er sluppet levende derfra, men det er også et sats, måske kun taget på det grundlag, at flugt og kamp var umuligt?

Men i de situationen, hvor vi mennesker primært er i ’fare’, på det sociale, er det at fryse en passiv adfærd. Det kan handle om adfærd på arbejdspladsen, du skal have sagt fra overfor, din trivsel er i fare, eller dit job og dermed dit eksistensgrundlag. Du er bange for at miste dit job, så du holder din mund og forestiller dig alle mulige slemme ting, der kunne ske, og hvad de andre tænker og siger om dig. Faren har vokset sig større inde i dine tanker! Hvis du ikke siger fra eller udtrykker, hvordan du har det, hvad sker der så? Du bliver ædt af løven! Dine kolleger interesserer sig heller ikke for dig mere, opsøger ikke dit selskab og virker måske endda irriterede på dig. Du prøver at please og være hjælpsom, for at de skal kunne lide dig og synes, at du gør en indsat, men lige lidt hjælper det. Faktisk bliver det værre, og du føler dig måske ensom og bange for ikke at passe ind og være en del af gruppen. Din chef vælger måske at fyre dig, fordi han ikke ved, hvem du er, og hvad du vil. Det kan opleves som mangel på engagement og initiativ. Din selvopfyldende profeti er gået i opfyldelse.

Hvad er det sket? Folk kan ikke mærke dig, autentisk, hvem du er, og hvad du står for. Du er kommet væk fra dig selv!

Hverdagsfrygt

Jeg nævnte tidligere denne her leverpostejsfarvede hverdag. Er det virkelig der, hvor du gerne vil være? Jeg ville personligt helst have laksen med kaviar, men det tog mig også mange år at turde at række ud efter den og tage den. Hverdagen med familien og udgifter er at seriøst ansvar. Men af frygt for ikke at leve op til det ansvar udviklede jeg tunnelsyn og så kun én løsning, fast lønmodtagerjob, som jeg kunne gå og frygte at miste, for hvad så? Jeg var aldrig rigtigt glad og aldrig helt tilfreds. Jeg havde haft mange store og kreative drømme som barn og ung, men jeg havde opgivet dem alle på vejen til at blive voksen. Frygten for ikke at tjene penge nok, frygten for ikke at være en god nok mor, frygten for at blive forladt af mand, venner og familie, hvis ikke man tog ansvaret alvorligt. Men hvem siger, at laksen med kaviar er en god indtjening, og hvem siger, at en god indtjening er beviset på, at jeg så er en god mor og tager ansvaret som voksen alvorligt?

Min laksemad var ikke luksus i materiel standart, men blev luksus i den forstand, at jeg kunne fylde hverdagen med de ting, jeg prioriterede, anser som værdifulde og havde lyst til.

Det er et valg, der har konsekvenser. Ikke at vælge er også et valg med konsekvenser. Du kan blive ved med at gå rundt og være små utilfreds, fordi du tror, at dit liv er nødt til at være på en bestemt måde (Vi kalder det den falske komfortzone, gerne bundet op på normer), eller du kan tage et nysgerrigt kig på dine grundværdier og ønsker og se, om du lever efter dem (og hermed udvide din komfortzone til at indeholde dit autentiske liv).

Fejl og succes

I skolen lærer vi at blive sammenlignet og vurderet. Det starter vores frygt for at skille os ud fra mængden. Især det med at fejle er helt tydeligt et stort problem for mange. Vi vil jo ikke være den dummeste i klassen. Tænk på, hvad der sker med den svageste i en dyreflok. Men det er helt essentielt at have prøvet at fejle. Det er en vej til læring. Desværre er der altid nogen, der selv med den viden holder sig tilbage fra at prøve, af frygt for at fejle. Det kunne være en ung pige i 8.kl. Hun rækker ikke fingeren op i timerne, i gruppearbejdet byder hun ikke ind med noget og før en aflevering, har hun søgt hjælp hos læreren 100 gange, hvis ikke hun helt undgår at komme i gang og få afleveret. Hun er så bange for, at alle dem omkring hende vil synes, at hun er dum. Og det er netop det, de kommer til tro, hun er, eller præcis det, hun bliver, fordi hun ikke kommer med noget og ikke udvikler sig, ved at prøve sig frem. Er hun så den bedste udgave af sig selv, når hun ikke udnytter sit fulde potentiale?

Fakta: ”Penicillin blev i 1928 opdaget ved en fejl af bakteriologen Alexander Fleming. Under arbejdet med bakterier på St. Mary's Hospital i London blev en af hans petriskåle med stafylokokbakterier kontamineret med svamp. Han observerede, at bakterierne ikke kunne vokse tæt på svampekolonien”.

Den modsatte frygt, frygten for succes, findes også. En dreng i samme 8.kl. kan sidde med en enorm viden og være virkelig god til en masse ting, men han skilter ikke med det, for han kan godt lide sine kammerater og hvad nu hvis, de synes, at han blære sig, eller at de ville føle sig dumme, hvis han viste og brugte det, han kunne. Der bliver 2 tabere her! Drengen selv og klassen, der kunne få så meget ud af hans viden, men også af hans måde at stå ved det, hvis han gjorde det. Det er selvfølgelig nødvendigt at definere, hvad succes er for dig. Hvis du holder dig tilbage fra et rigt og tilfredsstillende liv, så er det måske frygten for at få succes med livet på en måde, som er en anden standart end normens, nemlig din egen. Er du så den bedste udgave af dig selv?

Eller måske du er bange for at fejle. ”Føl frygten – og gør det alligevel”, Susan Jeffers

Spørg dig selv:

- Hvis det ikke lykkedes, hvad er det værste, der kan ske?

- Kan du prøve igen?

- Hvad kan du gøre ved det?

- Hvem bestemmer, at det er en fejl?

Frygt er som sagt en følelse, vi har. Vi kan ikke arbejde på at slippe af med den og blive frygtløse, men vi kan bruge den til at flytte vores grænser og udvide vores komfortzone. Vi kan handle på frygten og blive bedre til at håndtere frygtsomme situationer.

Smerten ved at have frygt er ikke rar, men forestil dig smerten ved ikke at gøre noget ved den!