Offerrollen - spiller du den?


Alle havner i den ind imellem, har lidt selvmedlidenhed og føler sig uretfærdigt behandlet. Når du er i offerrollen, har du svært ved at se løsninger og i det hele taget at få noget positivt ud af din situation og dine relationer. Der findes mange måder, hvorpå du kan ende i offerrollen, men du har selv valget, ansvaret og evnen til at komme ud af den igen. Kraften er i dig selv.

Offerrollen får dig til at tabe power, fordi din kommunikation bliver svag, negativ og bebrejdende. Tit glemmer du at konfrontere problemet direkte med den eller de personer, som er involverede.

Når du kommunikerer som offer:

- Taler du med en svag stemme

- Sukker meget

- Beklager dig meget

- Ruminerer (overtænker) og kører i cirkler om det, som går dig på

- Måske sladrer du med kolleger (”Hvad du ikke kan sige til personen selv, skal du ikke sige til andre”.)

- Tillægger andre skyld, eller får den anden til at fremstå som problemet

- Spiller martyr

- Manipulerer, for at få opnå noget

Kan du sætte flueben ved nogen af dem?

For det første handler denne måde at kommunikere på om, at du ikke tager ansvar for situationen og de følelser, du har omkring den – Og dermed tager du heller ikke ansvar for dig selv. For det andet vælger du, at være en del af problemet, i stedet for en del af løsningen. Det er en u-autentisk og giftig kommunikationsform, der vil ændre dit syn på dig selv og på omverdenen, og dine omgivelser vil højest sandsynligt trække sig fra dig. I virkeligheden får du bekræftet din værste frygt – ”Verden er et ondt sted, man kan ikke stole på nogen, de forlader mig”...- eller hvad den nu er for dig. En selvopfyldende profeti!

Lad mig fortælle lidt om mine egne oplevelser med offerrollen. Puh, jeg har været slem til at havne der. Der har været mange ting, som har udløst det. Fx hvis mine børn ikke havde ryddet op efter sig, og jeg følte, jeg skulle rende rundt og gøre det, fordi jeg ikke kunne holde ud at se på det rod. Hvis noget på arbejdet ikke blev gjort, og jeg så måtte gøre det, for ellers blev det jo ikke gjort. Eller hvis anerkendelsen eller belønningen i forhold til at få en ønsket arbejdsopgave udeblev, når nu jeg havde knoklet og tilmed gjort de ting, andre ikke lige fik gjort. Jeg snakkede meget om de uretfærdigheder, der blev begået mod mig, at det havde jeg ikke fortjent og om, hvor dårligt det var af de mennesker. Kender du det?

Men, men, men… Jeg kunne have ladet være med at rydde op efter ungerne, eller bare have nydt hvor pænt der blev, når jeg bare gjorde det. Det var mit behov, ikke deres. Selvfølgelig skal de lære det, så i min kommunikation skulle jeg tydeligt have udtrykt mit behov og følelser for ryddelighed og en positiv forventning om, hvornår jeg regnede med, at det var gjort.

Jeg kan stadig tage mig selv i at havne i offerrollen, men genkender tegnene og spørger så mig selv: Er jeg virkelig så hjælpeløs, uden indflydelse? Er folk virkelig bare ude efter at genere mig eller være onde?

Nej, Jeg har nok ikke været autentisk i en given situation, og derfor ved ingen, præcis hvad det er jeg vil. Når du er autentisk og taler ud fra dig selv, kan folk mærke dig, ved hvor de har dig, og hvad de kan regne med. På den måde får de mulighed for at leve op til dine forventninger og ønsker, altså hvis de er rimelige.

”Livet er ikke retfærdigt eller uretfærdigt – Det er, hvad det er”!

Retfærdighed og uretfærdighed er begreber, skabt i vores tanker. Der er forskellige tolkninger og følelser i det. Hvis du spurgte én, som havde behandlet dig uretfærdigt, ville du givetvis få at vide, at det ikke var hensigten. Men personen er ikke dig og kan ikke regne ud, at det ville virke uretfærdigt på dig, hvis du ikke giver udtryk for det.

Vær opmærksom på, hvornår du havner i offerrollen. Kommunikér autentisk, tag ansvar for dit og ikke andres og tag så din power tilbage!


Helle Kuszon

46 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle