🌟 Robust eller væredygtig 🌟

En af mine store mærkesager handler om børn og robusthed, som er blevet et buzzword i dansk skolekultur. Jeg er bestemt tilhænger af robusthed, når det kommer til at være i stand til til at takle livets medgang og modgang, men ikke forstået som at kunne udholde urimelige vilkår.

Der hvor det skurer i mine ører er, når jeg ser det brugt som definition på at kunne klare alle krav om at være effektiv, være hurtig og være dygtig samtidig med, at man skal være socialt veltilpasset, udadvendt og hjælpsom. Et fravær - eller nærmere undertrykkelse - af synlige svagheder! Eller et manglende blik på, at andre karaktertræk som indfølelse og nærvær kan være en styrke og en ressource.

Det kan vel ikke komme som en overraskelse, at 12-tals piger (og mange andre) får stress, angst, depression, spiseforstyrrelser og selvmordstanker! Problemet ligger i, at der skabes en kultur, hvor det at have brug for hjælp, ikke kunne opfylde krav eller det at give udtryk for visse følelser bliver kategoriseret negativt og ses som et svaghedstegn.

Jeg savner en klar definition af robusthed, der ikke får mennesker til at føle sig forkerte og holde ting inde, der kan give endnu større problemer på sigt! Det handler nemlig ikke om aldrig at blive ked af det, aldrig komme ned at ligge eller møde modgang. Det handler om at kende dine egne grænser, styrker og svagheder, at kunne bede om hjælp, når du har behov for det og udtrykke dine følelser ærligt og redeligt. Altså, at komme igennem det, mere erfaren end før.

En anden ting, som er vigtig i ligningen er, at mennesket, tanker, følelser, tid, sted og relationer jo er dynamiske og i konstant bevægelse og samspil, så vi er ikke hele tiden noget bestemt - fx robuste! Vi er nogen gange robuste, og andre gange, er vi det modsatte! Det gælder med alt, det du er! Du er empatisk, men nogen gange er du også egoist! Og det er helt ok.

Mit ønske for fremtidens voksne, de børn og unge vi har nu er, at de lærer sig selv så godt at kende, at de slipper de snærende bånd, vi har lært gennem århunderede, at nogle følelser er rigtige og forkerte, at nogle jobs er vigtigere end andre og at nogens meninger om dig betyder noget! Du bestemmer hvis mening betyder noget for dig. Du bestemmer, hvilket job, du vil føle dig glad ved. Og du bestemmer, om det er rigtigt for dig at græde, når du er ked af det, le, når du er glad og råbe, når du er vred!

Hvad er væredygtighed?

Jeg kan bedre lide at bruge det ord end robusthed, som ofte bruges (misbruges) om mennesker på arbejdsmarkedet, der kan løbe stærkt, påtage sig flere og flere opgaver, være super effektive hele tiden og sætte egne behov til side for at være fleksible. Det er knoklermani.

Men når du er væredygtig, er du robust, fordi du er i stand til at mærke dine ressourcer, og hvornår der er brug for en pause. Du kan sagtens være supereffektiv og fleksibel, men du kender og lytter samtidig til dine egne grænser. Det er ikke svært for dig at sige nej. Andres forventninger til, hvad du skal yde er kun relevante for dig, når de stemmer overens med det, du selv ved, du evner. Du ved, hvad du er værd og hungrer ikke efter ydre anerkendelse. Det er din evne til at balancere dine kræfter mellem arbejde og hjem.

Væredygtighed er at kunne stå stærkt i livet, i medgang og modgang. At have fødderne solidt plantet på jorden og være træet der svajer i vinden, men ikke vælter. Det er ægte robusthed for mig.

Din kontakt til dig selv er nøglen til din væredygtighed.