top of page
S√łg

ūüĆü Robust eller v√¶redygtig ūüĆü


En af mine store m√¶rkesager handler om b√łrn og robusthed, som er blevet et buzzword i dansk skolekultur. Jeg er bestemt tilh√¶nger af robusthed, n√•r det kommer til at v√¶re i stand til til at takle livets medgang og modgang, men ikke forst√•et som at kunne udholde urimelige vilk√•r.


Der hvor det skurer i mine √łrer er, n√•r jeg ser det brugt som definition p√• at kunne klare alle krav om at v√¶re effektiv, v√¶re hurtig og v√¶re dygtig samtidig med, at man skal v√¶re socialt veltilpasset, udadvendt og hj√¶lpsom. Et frav√¶r - eller n√¶rmere undertrykkelse - af synlige svagheder! Eller et manglende blik p√•, at andre karaktertr√¶k som indf√łlelse og n√¶rv√¶r kan v√¶re en styrke og en ressource.


Det kan vel ikke komme som en overraskelse, at 12-tals piger (og mange andre) f√•r stress, angst, depression, spiseforstyrrelser og selvmordstanker! Problemet ligger i, at der skabes en kultur, hvor det at have brug for hj√¶lp, ikke kunne opfylde krav eller det at give udtryk for visse f√łlelser bliver kategoriseret negativt og ses som et svaghedstegn.


Jeg savner en klar definition af robusthed, der ikke f√•r mennesker til at f√łle sig forkerte og holde ting inde, der kan give endnu st√łrre problemer p√• sigt! Det handler nemlig ikke om aldrig at blive ked af det, aldrig komme ned at ligge eller m√łde modgang. Det handler om at kende dine egne gr√¶nser, styrker og svagheder, at kunne bede om hj√¶lp, n√•r du har behov for det og udtrykke dine f√łlelser √¶rligt og redeligt. Alts√•, at komme igennem det, mere erfaren end f√łr.


En anden ting, som er vigtig i ligningen er, at mennesket, tanker, f√łlelser, tid, sted og relationer jo er dynamiske og i konstant bev√¶gelse og samspil, s√• vi er ikke hele tiden noget bestemt - fx robuste! Vi er nogen gange robuste, og andre gange, er vi det modsatte! Det g√¶lder med alt, det du er! Du er empatisk, men nogen gange er du ogs√• egoist! Og det er helt ok.


Mit √łnske for fremtidens voksne, de b√łrn og unge vi har nu er, at de l√¶rer sig selv s√• godt at kende, at de slipper de sn√¶rende b√•nd, vi har l√¶rt gennem √•rhunderede, at nogle f√łlelser er rigtige og forkerte, at nogle jobs er vigtigere end andre og at nogens meninger om dig betyder noget! Du bestemmer hvis mening betyder noget for dig. Du bestemmer, hvilket job, du vil f√łle dig glad ved. Og du bestemmer, om det er rigtigt for dig at gr√¶de, n√•r du er ked af det, le, n√•r du er glad og r√•be, n√•r du er vred!


Hvad er væredygtighed?


Jeg kan bedre lide at bruge det ord end robusthed, som ofte bruges (misbruges) om mennesker p√• arbejdsmarkedet, der kan l√łbe st√¶rkt, p√•tage sig flere og flere opgaver, v√¶re super effektive hele tiden og s√¶tte egne behov til side for at v√¶re fleksible. Det er knoklermani.


Men når du er væredygtig, er du robust, fordi du er i stand til at mærke dine ressourcer, og hvornår der er brug for en pause. Du kan sagtens være supereffektiv og fleksibel, men du kender og lytter samtidig til dine egne grænser. Det er ikke svært for dig at sige nej. Andres forventninger til, hvad du skal yde er kun relevante for dig, når de stemmer overens med det, du selv ved, du evner. Du ved, hvad du er værd og hungrer ikke efter ydre anerkendelse. Det er din evne til at balancere dine kræfter mellem arbejde og hjem.


V√¶redygtighed er at kunne st√• st√¶rkt i livet, i medgang og modgang. At have f√łdderne solidt plantet p√• jorden og v√¶re tr√¶et der svajer i vinden, men ikke v√¶lter. Det er √¶gte robusthed for mig.


Din kontakt til dig selv er n√łglen til din v√¶redygtighed.

26 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page