”Vil du være god, eller vil du være hel”?


Spørgsmålet kom fra psykologen C.G. Jung, fordi han gerne ville have folk til at forstå, at vi er sammensatte mennesker, som rummer det hele i os.

Vi er lyset og mørket

Vi er kærlighed og had

Vi er glæde og vrede

Vi er nærrige og givende

Vi er empatiske og egoistiske

Og mange mange flere.

At være god i alle livets sammenhænge, ville betyde at vinke farvel til de mørke og mindre flatterende sider af os selv - sådan som vi mennesker har værdisat dem. Det lyder da ellers som en vældig god deal, kunne du måske tænke. Hvor ville jorden blive et dejligt og fredfyldt sted at leve, eller hvad?

”Vi bruger hele barndommen på at lære, hvad vi må og ikke må være”. At vi er forkerte og dårlige mennesker, hvis vi ikke vil dele, hvis vi ikke hjælper til, eller hvis vi bliver vrede eller græder. Hvad har du lært, at du ikke må være eller ikke må gøre?

En følelse af frihed og nydelse af nuet var en gang en naturlig del af mit liv. Jeg husker følelsen, derfor længes jeg. Jeg husker, at den var der, uden besvær, uden at jeg skulle gøre en indsats for at få den. Den var bare. Jeg var bare. Da jeg var helt lille, var jeg i kontakt med min power, min sensitivitet, styrke, sårbarhed og handlede derefter. Ind imellem var jeg skør og mærkelig, andre gange gal eller kærlig, og i kombination var det både det allersmukkeste ved mig og det allerværste. Jeg var alle dele mig og ikke bange for at fylde eller at tage min plads. Noget af det, jeg især husker tilbage på er, at det med hvad andre tænker ikke eksisterede for mig dengang. Jeg tænkte aldrig over, at andre kunne tænke noget om mig. Ikke fordi jeg blot var ligeglad med, om de gjorde, men tanken faldt mig ganske enkelt slet ikke ind. Sikke en uskyld at besidde. Den totale frihed og uskyld ved udelukkende at være i sig selv og ikke i andre sivede ligeså stille og ubemærket ud af mit liv.

Så kom skyggerne. Alt det jeg ikke måtte være, alt det som var forkert, alle de følelser som var forbudte at have, alt det som var farligt for min sociale overlevelse eller alt det onde, som jeg var så uheldig at være født med. Opdragelsen tog fat på, at jeg skulle være god – for andre. Målestokken for min succes i livet udviklede sig til, om andre kunne lide mig og syntes, at jeg var god nok, fremfor om jeg var glad. Det skete gradvist, henover årtier.

”Dernæst bruger vi hele voksenlivet på, at grave de sider frem igen for at blive hele mennesker”, fordi vi ellers går med en længsel og utilfredshed i kroppen og har ondt i livet. Alle de ting, som vi lærer at benægte og fortrænge i os selv, bliver til skygger. Skygger er sider, som du ser hos andre og har en reaktion på.

Den mørke skygge

Oplever du nogle gange, at du er i selskab med et menneske, og der bare er noget ved det menneske, der irriterer dig helt vildt? Det kan være at vedkommende snakker og fylder for meget? Er for glad, for højlydt, for fremførende osv. Det kan være at en kollega nemt bliver meget vred, og du mærker stor modstand i kroppen på vreden, synes måske, at det kan man da ikke tillade sig? Synes du det er pinligt og svagt, når nogen bryder ud i gråd? I det hele taget, når noget føles som for meget og du mærker modstand.

Hvad mon er årsagen til, at du har svært ved, at acceptere denne adfærd fra denne person? Jung ville fortælle dig, at her var der nogle ting, som du skulle kigge på. Hvis du ikke kan lide denne adfærd hos andre, har du ikke tilladt dig selv at have kontakt til denne følelse eller side af dig selv. Dit inderste jeg vil gerne være i kontakt med denne følelse eller adfærd, og derfor ser du den i andre. Og du kan roligt regne med, at du vil blive ved med at møde den i andre, indtil du selv har fået adgang til den igen og accepteret denne mørke side af dig selv!

Den lyse skygge

Faktisk kan vi også opleve at møde mennesker, som vi beundrer, forguder og gerne vil være som. Det er den lyse skygge, du møder her. Den lyse skygge rummer ligeledes sider af os selv, som vi har fortrængt eller benægtet. Det kan undre, at man ville lukke ned for sine gode kvaliteter eller sider, men det kan have forskellige årsager. Fx kan ens gå på mod være lukket ned af en mor, der hele tiden syntes, det ikke var godt nok, det man gjorde. Ser du så én med et stort gå på mod, som kæmper sig frem i livet, beundrer du det. Du har selv mistet troen på eller glemt, at du selv indeholder alt. Det kunne også være, at man for at ikke at gøre sin søster ked af, at hun ikke sang ligeså godt som dig, undlod at gøre noget ved den sangkarriere, som virkelig var så oplagt for én selv. Når man så møder en, som bare er gået efter drømmen og er kommet i mål, kommer beundringen. Du rummer selv alt det, der skal til.

Få skyggerne frem i lyset!

I årevis har jeg beundret folk som direkte, men ordentligt sagde fra. ”Wow", tænkte jeg. "Tænk at hun kan sige fra på den måde, og uden at nogen bliver sure på hende og uden at være bange”. De få gange jeg ind imellem følte mig nødsaget til at sige fra, blev det noget rod.

Der var 2 scenarier. Det ene var, at jeg enten fik gjort det så betydningsløst, at det ikke blev taget alvorligt:

”Måske er det ikke så godt. Kunne man ikke prøve at sige, at vi kun skal gentage øvelsen 2 gange? Eller hvad mener I?” – Er det tydeligt for enhver, at jeg ikke havde lyst til at gøre øvelsen mere end 2 gange? Faktisk syntes jeg helt, den skulle ud af programmet.

Den anden blev overrumplende, uden forvarsler, for den det gik ud over, og jeg fik bestemt ikke det, jeg ønskede:

”Nej, det er faneme ikke i orden det der! Ved du hvad, nu finder jeg mig ikke i mere. I kan rende mig!”, råbte jeg.

Det gider folk overhovedet ikke at arbejde med, og det er en klar indikator på, at du har gået for længe uden at sige fra.

Konsekvenserne kan være mange og store ved at have lukket ned for sider af dig. Som eksemplerne ovenfor, kan det blive et destruktivt adfærdsmønster, som enten er selvudslettende eller en utilregnelig trykkoger, hvor det buldrer og rumsterer højere og højere indtil låget skyder op i luften, fordi du ikke løfter den af. Men der er en middelvej. Forestil dig en gryde med pasta. Når den koger, stiger vandet op til overfladen. Om lidt løber vandet ned af siderne på gryden og sprutter på komfuret, hvis du ikke handler. Ville du lette på låget, eller holde låget nede?

Middelvejen er den, hvor vi rummer den side eller følelse, som har været forbudt for os. Så får den igen en plads i vores inderste kerne, vi er et skridt nærmere at føle os hele, og derved bliver den ikke uhensigtsmæssig, når den så kommer til udtryk.

Øv dig på at lægge mærke til, hvilke ting hos andre, du har modstand på. Hvilke ord, andre kunne kalde dig, reagerer du stærkt på? Vid at det hele er i dig allerede, om du vil det eller ej, men at det gør kun ondt, hvis du ikke accepterer det. Har du brug for at få arbejdet med dine skygger, så kan jeg hjælpe dig.

Jeg kan anbefale bogen ”Kast lys over skyggen”, Debbie Ford.

Helle Kuszon

39 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle